Den første kendte ejer er, og vel ham der gør den til herregård, Jørgen Rantzau. Han er søn af Henneke Rantzau til Neversdorf og amtmand i Gottorp. Hvornår han kom i besiddelse af Kjærgaard vides ikke bestemt, måske da han overtager Lønborggaard i 1540.
Han var en af landets betydeligste mænd, men han kan næppe have opholdt sig meget på gården. Hans enke Elline Bang, datter fra Henngård flyttede i 1572 fra Løbnborggaard til Kjærgaard, hun døde i 1593.
Hendes datter Margrethe Ranzau, som var gift med Christen Vind til Endrupholm, overtog så Kjærgaard. De skænkede i 1593 og 1595 altertavle og prædikestol til Strellev kirke.

Christen Vind døde i 1605. Margrethe sad nu tilbage med 2 døtre Anna og Ellen. Anna blev gift i 1609 på Endrupholm med Jørgen Krag fra Lydumgaard. Margrethe Rantzau og Ellen flyttede så til Kjærgaard, moderen dør og Ellen overtager gården.

Hun bliver gift i 1618 med Christen Krag til Lydumgaard, en bror til søsterens mand. Han havde også en stilling ved hoffet. Ægteparret tog bolig på Langeland.

1633 mageskifter Chr. Krag med kronen, han fik 4 gårde tæt ved Lydumgaard og afstod sin kones arvegods i Strellev, Kjærgaard medregnet. Den var nu ikke mere en herregård, men den var blevet fæstet til bønder. Det var dog ikke helt almindelige bønder, men storbønder, der sad som fæstere eller kronbønder. Den var ved afståelsen bortfæstet til Chr. Ibsen, der var der allerede i 1631. Han var herredsskriver, og han optrådte ofte på Landstinget som sagfører. Han ejede flere gårde, og han havde halvpart i Starbæk mølle.

I 1664 nævnes hans enke Maren Christensdatter som fæster.
Nu overtager sønnerne Niels, Hans og Chr. Christensen gården i fæste, af disse er Niels Christensen Kjærgaard herredsfoged i Øster Herred i 1665 og skriver i Nørre Horne Herred.
Nu begynder det at gå meget dårligt med økonomien. I 1683 er Hans og Christen endnu på gården som fæster, Niels er død.
Kjærgaard bliver udlagt som ryttergods, men fæsterne sidder med forfaldne bygninger, efter beretningen om syn på ryttergods 1686.

1719 eller måske først i 1755 bliver gården delt i to lige store brug, begge ydende fuld hoveri til Østergaard. Htk. er da ca. 4 tdr. for denne gård.

Fortsat omtale følger senere under hhv. Kjærgaard{1} og Kjærgaard{2a}