Dette er overskriften i en gammel avisartikel 60 år efter, at smedien blev bygget af 3 af byens største gårdmænd, og umiddelbart inden den blev nedrevet og afløst af et nyt, stort og moderne smede- og maskinværksted, og dermed var et kapitel af en gammel landsbys liv sluttet.

Bygherrerne var gårdmændene i 3 af byens største gårde, og der antoges en smed, som for en ringe leje fik værksted og en lille beboelse overdraget.
Det var længe før, man kendte til prisbestemmelsre for udført arbejde, og det var meget små penge, der kunne indtjeness.
Til smeden skulle man med mange ting, og ofte var tingene så små, at arbejdet kun blev honoreret med tak.

Der fortælles, at smeden havde en spand med vand stående ved siden af essen til hærdning eller afkøling af gloende jer, og når han syntes, det var for rigelig med betaling i takkeform, sagde han gerne til vedkommende: "Ja du kan lægge det i spanden".

Det er formentlig derfra, det gamle ord stammer. "Af for mange tak døde smedens kat."

Byens samlingssted

Smedien var afgjort byens samlingssted. Når bymændene kom - et lille ærinde kunne man altid skaffe sig - så blev der fortalt historier i lange baner.
At de ikke altid kunne stå for en nærmere prøvelse i sandhedens interesse, tog man med godt humør. Et par linier af en vise fra de tider fortæller noget derom: "I smedien, hvor løgne fortælles, så lange og store, at ej de forældes ..."

En af historierne levede stadig blandt beboerne i Vejerslev, da avisartiklen blev skrevet:
En skrædderlærling var et ærinde i smedien og hørte, at kongen med følge kom forbi Kongensbro en bestemt dag i ugen, og alle på skrædderværkstedet ville ned for at overvære begivenheden, indtil det kom frem, hvor nyheden stammede fra. Så vidste man, at den næppe var sand.

Primitivt udstyret

En sådan gammel smedie var meget primitivt udstyret med værktøj og maskiner. Det meste af værktøjet havde smeden selv forarbejdet.
Der var et utal af hamre og tænger i den særeste form, men hver af dem var lavet til et bestemt stykke arbejde.
Det var ved essen, smeden udførte det meste arbejde. Med den ene hånd trak han blæsebælgen, og med den anden holdt han jernet i ilden, til det blev gloende, og så faldt hammerslagene, så det kunne høres over hele byen.

Der var klang i ambolten - eller rettere - der var flere klange. Det fortælles, at når smeden slog på et bestemt sted på ambolten og et bestemt antal slag, så var det kaldesignalet ind i beboelsen, og så gjaldt det om at indfinde sig ret hurtigt.

Det var ikke ualmindeligt, når et større stykke arbejde skulle udføres, at den, der skulle have det udført, selv måtte møde og bruge forhammren, og så røg gnisterne rundt i det lille værksted, så det mindede om fyrværkeri.

Smedens arbejdsdag var dengang lang, og aftenen måtte tages med.

I værkstedet var der kun det lys, ilden i essen lavede, og kunne smedien samle mændene om dagen, så var den i lige så høj grad et samlingssted for børnene i mørkningen om efteråret.
En sort smed, omgivet af ild, gnister og de særeste skygger i det lille rum, det var noget for drengene at se på. Pigerne derimod dristede sig som regel kun til at se ind ad døren.

Men tiderne skifter, et nyt smede- og maskinværksted blev opført, og den gamle minderige bysmedie i Vejerslev måtte se sin undergang i møde.
At trafikforholden i byens midte derved blev betydelig forbedret, er så en anden historie.

Artiklen er signeret O.S. Årstallet for artiklen fremgår ikke.

Første | Forrige billede | Næste billede | Sidste | Thumbnails | Zoom